Muskelskeletbesvær

Denne vejledning er målrettet jeres arbejdsplads, ledelse og vil give en grundigt indføring i, hvad MSB er, hvorfor MSB udvikles, og hvilke risikofaktorer der ligger til grund for MSB. Dette indblik vil danne grundlag for, hvordan I kan arbejde med forebyggelsen og håndteringen af MSB på jeres arbejdsplads. Vejledningen vil give jer gode råd og konkrete værktøjer til både jeres strategiske og konkrete operationelle arbejdsmiljøarbejde.

Hent materialet

Smerter i kroppen er en af de hyppigste årsager til sygefravær og helbredsbetinget udstødning fra det danske arbejdsmarked 1. Den nyeste sundhedsundersøgelse i Danmark viser, at over 50 % af danskerne rapporterer en form for smerte i kroppen de seneste 14 dage 2. Så hver anden af os har smerter i ryg, lænd, nakke, arme, skuldre, hænder, knæ eller andre led. Igennem de sidste årtier er der endda sket en stigning i andelen af danskere – både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper – som er meget generet af smerter eller ubehag. Slidgigt og smerter i ryggen og nakken er årsag til næsten halvdelen af danskernes sygefravær 3. Smerter har derfor ikke kun store omkostninger for den enkelte, men også store samfundsøkonomiske og virksomhedsmæssige konsekvenser.

Fakta om materialet

Emne: Muskelskeletbesvær

Sidetal: 44

Udgivelsesår: 2023