Del: - -

Kampagnemateriale

Et stærkt koncept gør det billigere og bedre

Det behøver ikke være dyrt at lave en god kampagne. Hvis basis er i orden, så bliver det let at lave en billig kampagne. En god basis indeholder:

- et stærkt basisbudskab f.eks. båret af et stærkt kampagnelogo
- gode basis-elementer i form af en stærk farve, det gode kampagnelogo og en stærk skrifttype

Postkort og plakater kan bære de enkle budskaber

Det koster ikke ret meget at trykke eller printe postkort og plakater og en dygtig grafiker kan sætte budskaberne flot op for jer, så det virker professionelt. Men I må ikke nøjes med plakater og postkort. For så lægger dine kolleger efterhånden ikke nok mærke til jeres kommunikation og alle får måske den opfattelse at kampagner ikke virker.

Supplér med små sjove events

Hvis det er postkort og plakater som skal bære budskaberne ud til kollegerne, så skal I hver gang supplere med nogle få sjove events og ideer, som kan tiltrække noget opmærksomhed. Rygterne løber sikkert hurtigt i virksomheden. Det skal I udnytte, så selv en enkelt sjov gimmick eller event, sat op på et enkelt sted i virksomheden bliver omtalt af alle. På den måde bliver kampagnen mere ”levende” og virker bedre.

Et godt eksempel

På denne hjemmeside kan I finde kampagnematerialer klar til brug. Kampagnerne består både af plakater og postkort som bærer budskaberne og små event-ideer som kan fange opmærksomheden.

Find på noget der overrasker

Hvis I har valgt en stærk farve, som I altid bruger, så får I meget hjælp, fordi de ting du finder i samme farve kommer til at støtte kampagnen. Hvis gul eller orange er jeres farve, så kan gule hoptimister, gule slikkepinde, gule kegler, gule døre, gule stole, gule ”alt muligt” støtte op om kampagnen. Og er den ting, I vil bruge, ikke gul, så kan I male den gul med gul spraymaling.


Senest revideret den 11. september 2020