Arbejdsmarkedets parter har fået udarbejdet en vidensrapport ved DTU, der henvender sig til arbejdsmiljøorganisationen (AMO), ledere, samarbejdsudvalg (SU), tillidsrepræsentanter (TR), MED-udvalg (MED) og andre relevante aktører på arbejdspladser, hvor arbejdet udføres fra forskellige lokationer og dermed hybridt.
Hybridarbejde er i dag en anerkendt arbejdsform i mange brancher, og den giver mulighed for øget fleksibilitet. Denne vidensrapport undersøger, hvilken betydning hybridarbejdet har for netop retfærdighed og u/lighed for ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser.
Rapporten konkluderer, at antallet af hybridarbejdsdage ikke har betydning for jobtilfredshed, u/lighed, retfærdighed og organisatorisk medborgerskab.
Derudover præsenterer rapporten også disse fund:
- Der er stor spredning i de arbejdsområder, som har hybridarbejde, f.eks., er håndværkere og mekanikere repræsenterede.
- Ledere og medarbejdere har samme omfang af hybridarbejde
- Mænd og kvinder har samme omfang af hybridarbejde
- Fuldtids- og deltidsansatte bruger begge hybridarbejde fra <1 til 5 dage ugentligt
- Alder har ingen betydning for omfanget af arbejde andetstedsfra
- Retfærdighed er påvirket af oplevelsen af tilfredshed med hybridarbejde
- Ulighed er negativt associeret med jobtilfredshed og uafhængig af omfanget af arbejde andetstedsfra
- Retfærdighed er positivt associeret med jobtilfredshed og uafhængig af omfanget af arbejde andetstedsfra
Vidensrapporten er udgivet af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) og Arbejdsmiljørådet og er udarbejdet af et forskerteam ved DTU.
Konference: Hybridarbejde anno 2024 – og hvad så nu?
Artikler om det gode arbejdsmiljø i hybride arbejdsformer |