Det er nødvendigt, at arbejdspladserne fokuserer bredere på forebyggelse af smerter i muskler og led. Det er ikke nok at forebygge, at medarbejderne får ondt. Der skal også gøres en indsats for at de, der alligevel får ondt, kun er sygemeldt kortvarigt eller har mulighed for at blive ved med at arbejde. Men det kræver fælles indsats!
Forskning viser nemlig, at det går bedst for dem, der bliver eller kommer tilbage på arbejde, selv om smerterne ikke er helt væk. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladserne gør det muligt for dem at arbejde i det omfang, de kan. Det kræver en fælles indsats fra alle på arbejdspladsen. Og her har ledelse, arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg en oplagt opgave.
Her finder du viden og værktøjer til at komme i gang med arbejdet.