Spørger man sine kolleger, vil de fleste med garanti sige, at de er trætte af at befinde sig til uproduktive møder, der ikke er tilrettelagt ordentligt, eller hvor deltagerne uengagerede eller ukoncentrerede. Alligevel kan man opleve de samme mennesker være “fraværende” til møder, når de tjekker mobiltelefon eller går på internettet på den medbragte bærbare.
Multitasking ødelægger mødekvalitet og -effektivitet. Derfor kan det være en god ide at blive enige med deltagerne om nogle få spilleregler, som hjælper til at understøtte mødets formål og skaber engagement. Alle deltagere har erfaring med, hvad der giver et godt møde og det modsatte. Gode spilleregler kunne fx være:
At man taler en ad gangen
At man ikke afbryder
At man lytter og spørger ind for at forstå den anden
At man ikke kaprer taletiden, men giver plads til andre
At mobiltelefonerne er på lydløs og lagt på et bord væk fra deltagerne
At man ikke tjekker mail, hvis man har medbragt sin PC
At alle har ansvar for at deltage aktivt i mødet
Tilføj selv flere spilleregler, som du synes er relevante for jeres møder.