Det kan være ret sparsomt, fordi der heldigvis kun sker få ulykker på mindre virksomheder, til gengæld kan de være ret alvorlige.
Risikovurdering er et værktøj til at kortlægge sandsynligheden for, at risikable hændelser indtræffer samt eventuelt konsekvenserne af disse. I det følgende er metoden for risikovurdering beskrevet, efterfulgt af et eksempel.
Lidt om farer og risiko
En risikovurdering giver muligheder for, at finde ud af hvor stor sandsynligheden er for at en bestemt fare medfører en ulykke, og hvilken konsekvens denne ulykke vil have. Begreberne fare og risiko anvendes ofte i flæng om de samme ting. De er dog to forskellige størrelser, det illustreres af eksemplet herunder.
Billederne viser to tilsyneladende ens vulkanøer. Der er den samme konsekvens hvis de kommer i udbrud, nemlig skader på mennesker, bygninger, industri, landbrug o. lign. På den første ø kommer vulkanen i udbrud hvert 20. år. På den anden ø kommer vulkanen i udbrud hvert 200. år. Befolkningen på øerne er udsat for de samme konsekvenser, men sandsynligheden ved den første ø er 10 gange større end på den anden ø.
Hvorfor foretage en risikovurdering?
Ved at lave en risikovurdering, kan størrelsen og omfanget af de farer der kan være forbundet med arbejdet, identificeres og vurderes. Risikovurderingen giver svar på tre spørgsmål:
Hvad kan gå galt?
Hvordan kan vi forhindre, at det går galt?
Hvordan kan vi reducere konsekvenserne, hvis det alligevel går galt?
I det følgende beskrives fremgangsmåden trin for trin og derefter gennemgås et eksempel. Metoden er udarbejdet med fokus på arbejdsmiljø, men den kan også bruges til at vurdere risikoen for hændelser, der kan påvirke produktivitet og kvalitet. Farerne er da ikke ulykkeshændelser, men faren for nedsat produktivitet og kvalitet.
Fremgangsmåde
- Oplist først alle tænkelige risikable hændelser. Stil spørgsmålet: ”hvad nu hvis.. ?” Alt der kan gå galt skal med!
- Vurder derefter sandsynligheden for at hændelsen kan indtræffe.
1. = Meget usandsynlig (Fra ”meget usandsynligt at hændelsen indtræffer” til, at ”det kan antages, at hændelsen ikke vil forekomme”)
2. = Usandsynligt (Fra ”usandsynligt at hændelsen indtræffer” til, at ”det kan antages, at hændelsen sjældent vil forekomme”)
3. = Meget sandsynligt (Fra ”meget sandsynligt, at hændelsen indtræffer” til, at ”det kan antages, at hændelsen vil indtræffe”). - Vurder herefter konsekvensernes alvorlighed, hvis hændelsen indtræffer:
1. = Let skadelig (Enkelte mindre skader, f.eks. hudafskrabninger, støv i øjet - arbejdet kan fortsættes senest dagen efter)
2. = Skadelig. (Væsentlige skader f.eks. forstuvninger, sårskader, forbrændinger - skaderne heles uden, eller næsten uden men. 2 – 30 fraværsdage).
3. = Særdeles skadelig. (Dødsfald eller svære skader, f.eks. livsforkortende skader, amputation, større knoglebrud - varige mén, død - mere end 30 fraværsdage). - Risikoniveauet udregnes ved at gange sandsynligheden med konsekvensen.
- Mulighederne for forbedringer vurderes ved, at undersøge mulighederne for at ændre på ”sandsynligheden” og ved at undersøge om ”konsekvenserne” kan afbødes, hvis hændelsen alligevel indtræffer.
Ovenstående skema kan benyttes, når det skal afgøres om risikoen kan tolereres.
Eksempel arbejde ved drejebænk
Nedenfor gives et eksempel på en risikovurdering ved arbejde ved drejebænk. Som det fremgår af skemaet, kan der på billedet identificeres farekilder.
Der kan ændres på sandsynligheden ved at:
- foretage oprydning på gulvareal
- hæve lagerpallerne
- anvende hel beklædning, ikke todelt
Der kan ændres på konsekvensen ved at:
- anvende beskyttelsesbriller
- anvende høreværn
- anvende sikkerhedsfodtøj
Efter at det er gennemført kan en ny risikovurdering se således ud:
FARLIGE HÆNDELSER |
SANDSYNLIGHED: S |
KONSEKVENS: K |
RISIKONIVEAU: R = S X K |
| Snuble og falde i palle | 1 | 3 | 3 |
| Høreskade (80 dB) | 1 | 3 | 3 |
| Skærespåner i øjne | 2 | 1 | 2 |
| Hænderne i klemme | 2 | 3 | 6 |
| Bevægelige dele griber fat fat i beklædning | 1 | 3 | 3 |
| Fodskader ved tab af genstande | 3 | 1 | 3 |
| Rygskade | 1 | 2 | 2 |